Din karriere som naturvidenskabelig akademiker hos os handler om liv

Som akademiker er du med i alle faser, når vi producerer medicin – både i sterile og ikke-sterile miljøer. Det meste er lægemidler, som ikke produceres andre steder, så du får en bred viden.

Jeg har tidligere siddet og været specialiseret i ét felt, men det blev for smalt for mig. Her er der både nye opgaver, hvor man får pulsen lidt op og driftsopgaver. Men vi lykkes altid sammen, og når det har været ekstra svært, så giver vi en highfive, når dagen er slut. Jeg lærer så meget.”

Wafaa Al-Mansour, farmaceut
  • Du skaber resultaterne sammen med dine kolleger, og du byder selv ind på dine opgaver – både dem du får på den korte bane, og dem du udvikler dig til at kunne på den lange.
  • Du får tid – til opgaverne, til fordybelse og til at have fri. For din arbejdsuge tæller 37 timer, inkl. frokost. Ikke mere.
  • Du gør en forskel – når en patient fx har akut brug for medicin, har vi tiden og evnerne til at skabe den. Sammen.

Sammen med dine kolleger bidrager du til vores produktion og sikrer, at vi holder vores høje kvalitet og overholder Good Manufacturing Practice (GMP) på tværs af apoteket.

På en typisk dag har du både driftsopgaver og er med på alle dele af projekter. Både helt store og meget små. Det betyder, at du på en almindelig dag kan lave alt fra at supportere dine kolleger i produktionen ved spørgsmål, ajourføre instrukser, skrive afvigelser, lave batchjournaler og bidrage til indkøb af nyt udstyr til at kvalificere og validere udstyr.

Du får både kollegaer, der er specialiserede, generalister, garvede og helt nyuddannede. Så sammen er I et team, der kan det hele – eller finder en løsning på det.

Og du kommer til at arbejde sammen med både specialisterne og andre generalister på tværs af hele Apoteket. Den daglige sparring og de brede opgaver kan ikke undgå at gøre alle bedre hele tiden.

  • Flekstid og betalt frokostpause – du arbejder ikke mere end 37 timer i gennemsnit.
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Gratis motionsrum og mulighed for massage i arbejdstiden
  • Pensionsordning på mellem 14,7 og 18,58 %
  • Medarbejderforeninger; såsom kunstforening, læseklub og strikkeklub. Måske du har ideen til det næste fællesskab?