Din karriere som industrioperatør hos os handler om liv
Som industrioperatør producerer du den medicin, som ingen andre producerer. Du får faste opgaver, gode kolleger og et skema med overblik over ugen, så du aldrig tager arbejde med hjem.
”Jeg har arbejdet her i 25 år, og når man først starter her, så stopper man ikke. Dem der stopper, går på pension. Jeg tror, det er fordi, vi tager os af hinanden. Og så gør det jo en forskel, det vi laver.”
Joan Jensen, industrioperatør
Du bliver glad for at gå på arbejde, fordi:
- Du skaber resultaterne sammen med dine kolleger, og du byder selv ind på dine opgaver – både dem du får på den korte bane, og dem du udvikler dig til at kunne på den lange.
- Du får tid – til opgaverne, til fordybelse og til at have fri, for din arbejdsuge tæller 37 timer inkl. frokost. Ikke mere.
- Du gør en forskel – når en patient fx har akut brug for medicin har vi tiden og evnerne til at skabe den. Sammen.
Sørg for kvalitetsproduktion af medicin
Med udgangspunkt i vores faste processer og høje kvalitetsstandarder løser du en række forskellige opgaver. Du blander, påfylder og pakker medicinen til patienter i hele Region Hovedstaden, Færøerne og Grønland.
Du sørger også for renligheden i produktionen og på produkterne – og du sørger for, at instrukser og andre retningslinjer for produktionen bliver overholdt. Sker der ændringer eller fejl i produktionen, indberetter du dem, så Apoteket overholder Good Manufacturing Practice (GMP).
“Uanset om man er helt grøn på arbejdsmarkedet eller har flere års erfaring, giver vi en grundig oplæring. Der er ingen udefra, der kender til vores maskiner, så derfor er undervisningen meget vigtig. Man bliver fx hurtigt lært op i tappemaskinen til sprit, og så bygger vi mere viden og erfaring ovenpå, når man er klar til det.”
Joan Jensen, industrioperatør
Løs opgaverne og udvikl idéerne med dine kolleger
Medicinen, du producerer og klargør, kan både være til en større gruppe patienter eller til enkelte patienter, der har brug for noget helt specielt. Det betyder, at du kan blive en del af afdelinger, hvor opgaverne spænder bredt, eller du kan være fokuseret på enkelte tper medicin.
Nogle opgaver løser du selv, mens andre er sammen med dine gode og erfarne kollegaer. Og har du lyst, kan du være med til at præge de ting, der går på tværs. Vi elsker at høre dine idéer.
”Her er aldrig stille. For der er meget glæde og gang i den. Om det er enhedschefen eller kollegaen ved siden af, føler alle sig lige og kan snakke godt sammen. Alle siger godmorgen til hinanden.”
Ünal Kössekoglu, industrioperatør
Der er fryns ved at arbejde med os
- Flekstid og betalt frokostpause – du arbejder ikke mere end 37 timer i gennemsnit.
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Gratis motionsrum og mulighed for massage i arbejdstiden
- Pensionsordning på mellem 14,7 og 18,58 %
- Medarbejderforeninger; såsom kunstforening, læseklub og strikkeklub. Måske du har ideen til det næste fællesskab?
Interesseret?
Send en SMS til Louise Duckert Rasmussen Duckert på 21 20 31 28.
Har vi en stilling, der passer til dig, inviterer vi på en kop kaffe.
Vi glæder os til at høre fra dig!